Forlaget Basilisk
 
OKTOBER PÅ BASILISK
 
Velkommen til Forlaget Basilisks nyhedsbrev.
 
Kære læser.
 
Efteråret byder på fortsat høj aktivitet i kælderen. Suget eller Vasker du vores fuckfinfgre med dine tårer af Ida Marie Hede og Rejsen til Asturias af Emilio Alvarez, ved Peter Højrups oversættelse er netop udkommet. Især Suget har allerede fået stor opmærksomhed hos kritikere, og der blev også holdt en corona-venlig reception for udgivelsen. Derudover har der været flere anmeldelser af Basilisk-bøger i seneste udgave af litteraturmagasinet Standart samt en rosende anmeldelse af Juvenals Vreden skriver digtet i Information. Vi bringer også et par adressedigte af Pia Juul, den store digter, som vi mistede alt for tidligt.
 
God fornøjelse og kærligste hilsener,
Basilisk-redaktionen
 
Suget eller Vasker du vores fuckfingre med dine tårer?
 
“Du tænker: Hvorfor skulle du have noget at klage over? Er der nogen, der generer dig? Er livet i landsbyen ikke okay? Så hvorfor skulle du have noget at udsætte på dit nye hjem? På overfladen består Landsbyen af de mest velplejede kvarterer, fineste subkulturer, multietniske småsamfund og regnbuefamilier; i sprækkerne belønnes kun de hvide velnærede indbyggere, deres børn og katte og et lille udvalg af brogede gadekryds. Du er hvid og velnæret, fødedygtig og leveringsdygtig udi et moderat antal børn. Du er underkastelsesparat og konfliktsky, sød og rasende, kun milliarder af lysår fra at betale topskat, kun milliarder af lysår fra et virkelig udsat liv – så hvorfor i alverden skulle du klage?“
 
I Ida Marie Hedes nye roman flytter en kvinde til Den Usikre og Megalomane Landsby med sin viltre børneflok og sine børns far. I landsbyen overvåges kvinders reproduktion, og livet er en lollet drøm, så længe man spiller efter reglerne.

 Suget eller Vasker du vores fuckfingre med dine tårer? er en roman om begærets og moderskabets ambivalens, og om underkastelse, venskab, sorg og fantasier.
 
Bogen blev fejret på coronavenlig vis fredagen efter udgivelsen. Tak til de, der kom og de, der optrådte, blandt andet jazzsangeren Marcela Lucatelli, der gjorde bogens tekst til sang.
 
Rejsen til Asturien
 
Emilio Alvarez' Rejsen til Asturien er også udkommet i oktober, oversat fra galisisk og med forord af Peter Højrup. Alvarez rejser til hvalfanger-byen Luarca, hvor hans bedste ven skal giftes. Hurtigt får han venner, og lige så hurtigt bliver han uvenner med dem igen, som man kan læse i følgende uddrag:
 
Jeg kiggede på bådene
som alle var blå
eller røde og gule
en måge sked
en kælling skreg
en fisker skubbede til mig
og brummede DU STÅR I VEJEN
og jeg skubbede igen
og ville have sagt at han kunne
have brummet først og så skubbet
bagefter men han havde allerede
plantet en næve på størelse
med en taskekrabbe
i mit ansigt
så min næse brækkede
med den samme
lyd som det gav da jeg sad
mæt og veltilfreds
juleaften og hev
ønskebenet over
sammen med mor
mens gåsefedtet
drev ned ad hendes hage
og hun klappede mig på hovedet
og ønskede mig tillykke
med mit held
nok mest fordi
hun var svært
tilfreds med at jeg
fangede den gås
så vi ikke behøvede
at slagte en kylling
 
Pia Juul
 
Vi savner Pia Juul på Basilisk. I 2002 udgav hun B16-hæftet Adresser hos os. Hæftet består af 14 akrostikondigte over de steder hun boede i sit liv. Det er desværre udsolgt, men her er to uddrag - det første og det sidste digt i hæftet:

1962-1965
så kolerisk og livlig er vinden er jeg eller guldlok guldlok elsker skovens lys elsker våde morgner annammer gurglende løvet en skrøbelig klukkende opsang lovsang er skovens kulde æggende lunefuld svimlende kommer øgleagtige rovdyr

2001-
kun roserne avler grådanfald eller vemod ingen georginer vil elskes jeg prøver ret ængsteligt stedmoderblomstens trivielle øh
 
Vi vil blive ved med at læse alle Pias fantastiske bøger mange år endnu. Louisiana har arrangeret en aften til ære for Pia Juul den 12. november.
 
Anmeldelser af Suget
 
 
Weekendavisen:
 
"Ida Marie Hedes nye, pragtfulde roman opfinder den feministiske karnevalisme som en galsindigt sardonisk skriftfest."
 
"Hede skriver i fabulerende, digressive, aggressive volter og eruptioner og eksplosioner, derfor er teksten altid både større og vildere, særere og skønnere, end stoffet eller »handlingen« egentlig berettiger til. (...) Men sikke fantastisk roman-Hede oppisker historiens indbyggede trivialitet: Landsbyen bliver Den Usikre og Megalomane Landsby, en dystopisk parodi på en velhaverkommune, der gennemkontrollerer og -regulerer sine borgere fra kommunekontoret placeret direkte over for jegfabulantens gule villa.
 
"I tide og utide indimellem har Glimmerjeget givet sig selv licens til at gå amok i små, selvstændige hvirvler af feministiske og bare vitalistiske brandtaler, et af flere højdepunkter er en inspireret tirade om pseudofeminismen i en konkurrerende dystopi, tv-udgaven af Margaret Atwoods Tjernerindens fortælling. Det dobbelt fede ved Suger er, at den insisterer på at være dystopi og karneval, satire og syretrip på samme tid."
 
"[H]vorfor ikke slutte min rådvildt begejstrede anmeldelse af denne lystfuldt rasende og rasende lystfulde bog med sådan en: »Når jeg tænker på mig selv som Hjerteskams og Kødskams pornomaskot er jeg tæt på at komme. Blandt fantasibillederne af mig selv i et pinupkostume, svømmende i en kuglepen i Hjerteskams håndtaske, dukker andre billeder op: Af mig selv, nøgen, foldet sammen som en grankogle i min elskers skød. Mit hoved på hans lår. Mit hår kastet som et tæppe over hans stive pik. En glød farer gennem mig, så forsvinder billederne...« Kuglelynpen på overarbejde!."
 
Anmeldt af Lars Bukdahl.
 
 
 
Politiken ❤️❤️❤️❤️❤️
 
"Den burde være obligatorisk skønlitterært pensum for alle reaktionære stemmer i den aktuelle #MeToo-debat. Og så må man også bare sige, at Basilisk cementerer sin position som det bedste forlag herhjemme, ikke kun med hensyn til oversættelser af udenlandske bøger, men også – og især – med hensyn til udgivelsen af ny dansk litteratur (Eika, Viemose, Nordenhof, Scavenius)."
 
"Er det så lidt à la Hanne Højgaard Viemose, ’HHV, Frshwn. Dødsknaldet i Amazonas’? Ja! Der er en lignende moderskabserfaring, en lignende modstand mod patriarkatet, men også noget nær samme begær og liderlighed. Begge bøger nægter at være kyske; begge har, for nu at citere en sætning fra ’Suget’, »den her tendens til eufori i smadderet«"
 
"Det, jeg som nævnt også virkelig sætter pris på ved denne bog, er det stoflige, forankringen i stoffet, i den levede erfaring, eller hvad man nu vil kalde det. At den verden, der optegnes, er konkret, uanset hvor spekulativ og sci-fi-agtig den også er. Materien og abjekterne har altid været til stede i Hedes bøger, men har også tenderet det abstrakte eller i hvert fald det rent spekulative. Men i ’Suget’ holdes skriften på en god måde lidt i skak – men også kun lidt. For frem for alt er der bare tale om en boblende fortælleglæde, en evigt energisk fabuleren, som danskvand, nej, som udflåd med kulsyre i."
 
 
 
Information:
 
"Sløret løftes for en uhyggelig parallelverden, hvor kvinderne, kaldet ’females’, hver dag skal indsende udflådsprøver, så Kommunekontoret kan fastslå deres fertilitet. Hvor man opfordres til at tælle sine æg, til at reproducere og »walk the baby talk«. Hvor det er kutyme at tackle sin work-life-balance ved at holde au-pairer som slaver i kælderen, og hvor kvinder, der har været utro, tvinges til at optræde til Skafot-ceremonien, der blander talentshow med ydmygelsesstraf."
 
"Landsbyen er en dystopi, et samfund let forskudt, men ikke milevidt fra vores virkelighed, eller som jeget formulerer det i et brev: »Tænk på stedet her som en bouillonterning og resten af verden som en salt suppe.«"
 
"»Børnene og veninderne er et oprør, som spirer frem af systemet selv. De er nuttede, søde og sexede, men til overmål, for børnene er for mange, og veninderne for trashy«"
 
"Hedes maksimalisme er så mesmeriserende, at jeg måber både i mødet med børneflokkens »lille menneskepyramide«, dens perler og pizzaslices, blenumser og savl, og i mødet med veninderne Hjerteskam, Røvskam og Kødskam, som svøber sig i hvad-som-helst-imiteret."
 
"Jeg tror ikke, jeg før har læst en roman lige så vildtvoksende, vred, øm og skarpskydende som Ida Marie Hedes utrolige science fiction om familien."
 
Anmeldt af Benedicte Gui de Thurah Huang.
 
Flere anmeldelser
 
 
"[...] Juvenal skriver om Rom, mere præcis den antikke kejsertids Rom, mere præcist et Rom, hvor fortidens idealer om det enkle, hårdføre og retskafne liv for længst er væk og erstattet af en latterlig, sølle dekadence."
 
 "Alt afviger fra sin rette, konservative plads. Alt handler om penge og begær, og om at udnytte og ydmyge de mennesker, man er omgivet af. Mændene vimser rundt i fornemme, halvgennemsigtige togaer, mens kvinderne tager styringen i hjemmet og over pengepungen. Gamle slaver bestemmer pludseligt mere end gamle venner. Hvis man ikke har masser af rigdom i forvejen, så gælder det om at finde en affældig rigmand (eller kvinde), og så byde sig til, lade sig ydmyge, sleske alt det, man har lært. »Hver arving får sig en andel, der matcher hans pikmål nøjagtigt,« som Juvenal konstaterer allerede tidligt i første satire."
 
"Og Harald Voetmann kan følge med, imponerende nok. Sproget i Vreden skriver digtet er fuldt nutidigt, men aldrig på en påtaget måde, aldrig så det føles som et stilbrud i en klassisk tekst. Snarere er det, som om Voetmann gør Juvenal på én gang fremmed og samtidig. Her forestiller digtenes jeg sig, hvordan han ville blive tiltalt til et festmåltid, hvis han ikke var fattig og måtte nøjes med smuler, men var rig og derfor feteret: »du, som engang var et nul, kalder Virro nu ligemand, frænde!/ ' Giv nu til Trebius! Anret for Trebius! Hvad med lidt mørbrad,/ brormand?'« Det er som at overhøre overgearede samtaler i dag og samtidig, selvfølgelig, et blik ind i den antikke verden. Noget lignende sker med heksameterets rytme. Man mærker de seks tryk i hver verslinje, men uden at det nogensinde føles tungt eller forceret."
 
"... det [er] en gave at få en af de helt store, latinske klassikere serveret igen på dansk, helt frisk og helt fremmed for os i det enogtyvende århundrede. Tak, mere er der egentlig ikke at sige."
 
Anmelder: Tue Andersen Nexø.
 
 
 
 
 
 
"At læse Bertolt Brechts Fatzer-fragmenter er for mig som at træde ind i et historisk ekkokammer. Man hører det i Heiner Müllers forord (...): de lange ekkoer til venstrefløjens diskussioner, der rækker tilbage til Schiller, Goethe, Büchner og Babel og frem til Carl Schmitt, Rote Armee Fraktion, Delueze og Guatarri."

"Titlens udpegning af Fatzer som en egoist, der vil mødes af sin undergang, støttes af passager, hvor koret bebrejder desertørerne at de: "Har forladt massen og dermed / har handlet forkert, så jeres / Undergang er forudsigelig".

"I bogform kan dramaet læses som poetiske sekvenser, der opruller forskellige perspektiver og hvis personer langt fra er stabile karakterer med genkendelige synspunkter. (...) [De] reduceres gradvist til grundlæggende, nærmest dyriske, impulser som sult, sex og indbyrdes stridigheder."
 
Anmelder: Tania Ørum.
 
 
 
"Samlet tegner de fire historier (...) et voldsomt og vedkommende billede af menneskets dårskab, hvor forsoningen er langt væk."

"Som helhed er bogen velskrevet ubehag. Det er velkomment, at Ursula Scavenius hiver de frygtelige begivenheder i det 20. og 21. århundrede frem, og at hun dermed insisterer på, at disse begivenheder ikke er noget, som vi har overstået og aldrig vender tilbage til. Tværtimod, synes fortællingerne at sige."

"Meget af det, der sker i verden, minder mest af alt om et mareridt. På den måde er der en 'unheimlich' genkendelighed over de mareridt, Scavenius fremkalder med sin prosa."
 
Anmelder: Allan Sortkær
 
 
 
"Ola Juléns poesi er faktisk provokerende, den provokerer den gode smag og især den gamle forestilling om de sande og det skønne. Hos Ola Julén hører det sammen med det grimme og det, der gør ondt."

"Ærlighed og nøgenhed er to helt afgørende bestræbelser hos Ola Julén. Ærligheden har digteren selv udpeget som det centrale i sit forfatterskab: "Og med det mener jeg en ærlighed, hvor jeg som forfatter tør være totalt hensynsløs mod mig selv. Jeg vil undersøge skammen, fordi den er stærk hos mig."

"Der er flere af digtene, både i 'Orissa' og i 'Afrikas virkelige historie', der handler om at ønske sig væk, ønske sig død, om at udviske sig selv. Ola Juléns digte går og kommer, forsvinder og opstår, mens man bladrer. De er der, og de er der næsten ikke."
 
Anmelder: Kamilla Löfström.
 
 
Andet nyt:
 
  • Den 9. november er professor Daniel Kane vært for en samtale om Joe Brainards Jeg kan huske med oversætter Pejk Malinovski og digteren Ron Padgett, som var livslang ven af Joe og nu bestyrer forfatterens bo. Zoom-linket og en adgangskode kan findes her, det er gratis og kræver ingen tilmeldelse. Brainards erindringer  udkom i sommer på Basilisk, i Palle Sigsgaard og Pejk Malinovskis oversættelse
  • Ida Marie Hedes Suget eller Vasker du vores fuckfingre med dine tårer? blev diskuteret i Møllegade Boghandels Kritikersalon. Du kan se det her.
  • Anmeldelse af Suget i Anettes Litteratursalon.
  • Aveny-T dramatiserer Jonas Eikas første roman Lageret Huset Marie. Pga. coronarestriktioner er der desværre allerede udsolgt.
     
 
Natten før denne dag
 
 
Udkommer 17. november
 
Natten før denne dag drømte jeg, at jeg drak mælk fra en stor, sort hoppe og at en sort bjørn snusede i min favn. Jeg er bange for, at mit indre er et kompakt mørke. Når jeg læser om ungdommen, er det en fortælling om fremmede steder. Der findes ingen længsel i mig. Jeg vil klippe mine fletninger af, så mit hoved bliver mere praktisk. Jeg vil have et hoved, som kan stirre ind i vinteren uden at skælve. Et barn kan ikke kun være et barn. Et barn må også være noget helt andet for ikke at risikere at sidde fast i barn-dommen, som er et meget lille land.
 
 
Du kan se vores tidligere nyhedsbreve her.
 
 
Forlaget Basilisk
Nansensgade 77, kld.
1366 KØBENHAVN K
33 15 33 17
www.basilisk.dk.
admin@basilisk.dk
Facebook
Instagram
 
 
Denne mail er sendt til
 
 
SendinBlue
 
 
© 2020 Forlaget Basilisk
 
Title